H. C. Andersen har en aften søgt tilflugt og trøst i det fine Heibergske hjem efter en uheldig optræden. Han tabte sit gebis på det støvede gulvtæppe, mens han holdt en hyldesttale for selveste kongen og dennes grevinde.
Skamfuld og flov søger han trøst hos ægteparret Johanne Louise og Johan Ludvig Heiberg.

Men Johanne Louise møder Andersen med hån og rendestenssprog, og rap i replikken nedgør hun den triste Hans Christian Andersen. Det skønmalede portræt af tidens mest feterede skuespillerinde krakelerer, som aftenen skrider frem.

Da fru Heiberg var barn, samlede hun regnorme op og vaskede mudderet af deres slimede kroppe, så de blev rene og fine. Men renskurede og i det stærke lys døde de.

Fru Heiberg og H. C. Andersen er begge trukket op af deres barndoms muddergrøft, og selv om denne aften akkompagneres af Johannes uforstående ægtemand Johan Ludvig Heiberg, så bliver mødet mellem de to skyggebørn, Hans Christian og Johanne Louise, uforglemmeligt.

Det er så klassisk teater, at det næsten gør ondt